Byggeri af ungdomsboliger i gang

NYT BYGGERI. Byggeriet af 43 ungdomsboliger på Vanløse Alle/Apollovej er gået i gang.

Af Jan Diament

jan@minby.dk

BOLIGER: Vi annoncerede for flere måneder siden, at der skal bygges ungdomsboliger på adressen Vanløse Alle 92 – der, hvor Statoil-tanken lå.

Nu foreligger byggetilladelser, og byggeriet er gået i gang.

Der opføres fem boligtyper med en størrelse på 40-50 kvadratmeter. Boligerne består hver af et værelse med køkken og et wc-baderum. Bygningen får en højde på 10, 3 meter og en husdybde på 9,5 meter inklusive en svalegang.

Etagearealet bliver i alt på 1733 kvadratmeter og bebyggelsesprocenten bliver 113. Facader opføres i rødetegl mod gadeplan. der etableres seks parkeringspladser i forbindelse med byggeriet i gårdrummet samt en plads til handicapbus. Dertil kommer 68 cykel-parkeringspladser.

Mange ungdomsboliger

Der er udlagt friarealer på i alt 542 kvadratmeter.

Vanløse har fået flere ungdomsboliger de sidste år. På Godthåbsvej er der opført ungdomsboliger og en del ag boiligerne i det nye center, kronen, er også sat af til ungdomsboliger.

Der kommer selvfølgelig til at være en del gener i forbindelse med det nye byggeri på Vanløse Alle.


- læs flere artikler > artikel oversigt...