Så ung er du, københavner

STATUS. Ifølge seneste prognoser vil København de næste 30 år have færrest borgere over 80 år. Den store andel af unge i byen kan give yderpartierne mange stemmer til kommunalvalget, vurderer politisk kommentator Hans Engell.

Af Anja Berth

abe@minby.dk

VALG: Hvis København var en teenagedreng, ville den for længst være vokset ud af sit tøj. København vokser og rundede sidste år 600.000 indbyggere. Det er en stigning på 28 procent siden 1995.

Ifølge prognoserne vokser byen med 10.000 indbyggere om året, og udviklingen forventes at stige med cirka 113.000 frem mod 2030.

Det er især de unge, der søger mod hovedstaden, og den tendens gør København til landets yngste kommune med en gennemsnitsalder på 35,9 år.

Især Nørrebro er en ung bydel med en gennemsnitsalder på 33,3 år, mens borgerne i Indre By i snit er 38,6 år.

Samtidig er København den kommune i landet med den laveste andel af ældre, og den udvikling ser ud til at fortsætte frem mod 2045.

Andelen af ældre over 80 år er ifølge en af landets førende analytikere i datajournalistik, Niels Mulvad fra firmaet Kaas & Mulvad, kun 2,2 procent – til sammenligning er der 4,3 procent ældre i hele landet.

»Den tendens ser ud til at fortsætte, når vi ser på ældrefremskrivningen. Det betyder, at der bliver mere luft i økonomien, når man ikke har udgifter til plejehjem, hjemmehjælp og ældremad,« vurderer Niels Mulvad.

Unge stemmer ikke lokalt

Han peger på, at den store andel af unge kan få betydning for valget.

»Hvis vi ser på valgdata, er det mit indtryk, at de unge stemmer mere ud fra landspolitiske holdninger og strømninger end på lokale sager og politiske temaer. Vælgerne er mere optaget af, om en politiker gør noget godt og dermed bliver anerkendt, eller at en politiker dummer sig. Derfor ville det være mærkeligt, hvis ikke sagen om Anna Mee Allerslevs bryllupsfest skulle få betydning for hendes personlige stemmer,« mener Niels Mulvad.

De mange unge københavnere og den stigende befolkning giver udfordringer for politikerne, der skal sikre velfærd til alle.

I det netop vedtagne budget for 2018 er der da også afsat næsten 850 millioner kroner til nye skoler og daginstitutioner.

København bliver ofte kaldt en rig kommune, men virkeligheden er, at københavnerne kun tjener lidt mere end gennemsnittet og langt mindre end rige nabokommuner som Frederiksberg og Gentofte. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i København er ifølge seneste tal fra Danmarks Statistik 242.832 kroner – landsgennemsnittet er 234.773 kroner.

Til sammenligning er landets fattigste kommune Langeland Kommune med en gennemsnitlig årsindtægt på 196.000 kroner pr. person, mens de rigeste personer bor i Gentofte. Her har man i gennemsnit 385.000 kroner om året før skat at gøre godt med.

Unge flytter stemmer

Ifølge politisk kommentator Hans Engell vil den store andel af unge få betydning for valget, og han vurderer, at S og DF kommer til at arbejde tæt sammen.

»København er blevet de unge, de rige og de rødes by. De mange unge betyder, at yderpartierne får mange stemmer, og med en styreform i København med borgmestre fra seks forskellige partier kan det blive svært at få samarbejdet til at fungere. Mit bud er, at København bliver en af de kommuner, hvor S og DF efter valget kommer til at samarbejde tæt,« siger Hans Engell.

Han mener, at den unge by giver mange muligheder, men også store udfordringer:

»Politikerne på rådhuset skal de kommende år efter valget sikre, at der er masser af institutions- og pasningsmuligheder, den københavnske folkeskole skal have et kvalitetsløft og så skal infrastrukturen fungere, samt at der er orden på ældreomsorg og byens kulturtilbud. De mange unge vælgere betyder også større fokus på miljøet. Det er skandaløst, at kommunen de seneste år ikke har prioriteret ren luft og tung trafik ud af byen højere,« siger Hans Engell.


- læs flere artikler > artikel oversigt...